AI advokat: klientsager, GDPR og tavshedspligt

AI advokat er noget de fleste kontorer søger efter lige nu, men spørgsmålet i hverdagen er ret enkelt: kan du som advokat uploade en klients dokumenter til en AI-chat uden at komme på kant med tavshedspligten i retsplejeloven eller GDPR? Ja, det kan du, hvis udbyderen behandler data i Europa under en databehandleraftale efter artikel 28 i GDPR, aldrig bruger dine filer til at træne sine modeller, og du selv kontrollerer det juridiske indhold bagefter. Det er præcis det, vi har bygget DentroChat til, så dine chats og dokumenter bliver på europæiske servere uden modeltræning, når du skal opsummere en sag eller skrive et første udkast.

Må en advokat bruge AI på klientdokumenter?

Ja, hvis advokaten har styr på datasikkerheden og selv står på mål for resultatet. Både Advokatsamfundet og Danske Advokaters AI-vejledninger peger på, at de advokatetiske regler og kravet om god advokatskik efter retsplejelovens § 126 gælder fuldt ud, når du bruger kunstig intelligens.

Den europæiske advokatorganisation CCBE siger det samme i sin vejledning om generativ AI for advokater: AI må kun bruges som et hjælpemiddel, og du skal tjekke hver eneste dom og lovhenvisning i originalkilden, fordi sprogmodeller stadig kan finde på afgørelser, der aldrig er afsagt.

Hvorfor tavshedspligten kræver mere end en almindelig gratis konto

Som advokat arbejder du med oplysninger, der er dækket af lovbestemt tavshedspligt, og uberettiget videregivelse er strafbart efter straffelovens § 152, jf. retsplejelovens § 129.

Fordi en sprogmodel ikke kan læse eller opsummere en PDF, der er krypteret end-to-end, bliver udbyderens server nødt til at behandle teksten i klartekst, mens svaret dannes. Derfor skal du se på en AI-udbyder på samme måde som enhver anden ekstern IT-leverandør til kontoret og tjekke tre ting før brug:

• Hvor serverne står, og om selskabet bag tjenesten er europæisk, så dine klientdata ikke er underlagt amerikansk lovgivning som CLOUD Act.
• Om du får en databehandleraftale efter GDPR artikel 28 med en klar garanti for, at dine prompter og filer ikke bruges til træning af modeller.
• Om du selv kan slette dokumenter og samtaler permanent, når sagen lukkes.

Hvad EU-reglerne og tallene fra branchen viser

Der er to ting mere, som advokatkontorer i Danmark skal forholde sig til:

• Krav om AI-kompetence: siden 2. februar 2025 har artikel 4 i EU’s AI-forordning (AI Act) stillet krav om, at virksomheder, der bruger AI, sikrer tilstrækkelige AI-kompetencer hos medarbejderne. Danmark har desuden vedtaget lov om supplerende bestemmelser til AI-forordningen (lov nr. 467 af 14/05/2025).
• Konkurrence og tidsforbrug: ifølge Europarådets CEPEJ-rapport fra 2024 er der i gennemsnit 180 advokater pr. 100.000 indbyggere i Europa (2022-tal). At spare tid på gennemgang af bilag og første udkast gør en mærkbar forskel i hverdagen, så længe klientfortroligheden er på plads.

Kort tjekliste til dit advokatkontor

1. Lav en kort intern retningslinje for, hvilke AI-værktøjer medarbejdere og fuldmægtige må bruge, og hvilke sager der aldrig må lægges ind i AI.
2. Fjern klientnavne og personhenførbare oplysninger, når de ikke er nødvendige for det spørgsmål, du stiller.
3. Slå alle domme og paragraffer op i Retsinformation eller en juridisk databaseløsning, før de ryger i et processkrift.
4. Vær åben over for klienten, hvis AI indgår som en væsentlig del af sagsbehandlingen, sådan som Advokatsamfundet og CCBE lægger op til.

Hvor DentroChat passer ind

DentroChat kører på servere i Europa og bruger aldrig dine chats eller uploadede filer til at træne AI-modeller. Dine dokumenter bliver i dit workspace, indtil du selv sletter dem. Til kontorer med flere brugere giver DentroChat Business en databehandleraftale efter GDPR artikel 28 og en revisionslog. Alle vores tekniske underleverandører står åbent på vores side om underdatabehandlere, så I hurtigt kan gennemgå hele kæden.

DentroChat er en generel AI-assistent til tekst og dokumenter og erstatter hverken et juridisk opslagsværk eller advokatens egen faglige kontrol. Hvis du vil læse mere om, hvordan vi håndterer uploadede PDF- og Word-filer, kan du læse vores indlæg om AI til fortrolige dokumenter.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg bruge en almindelig gratis ChatGPT-konto til klientsager?

Almindelige forbrugerkonti bruger ofte dine indtastninger til at træne modellerne, medmindre du slår det fra, og de giver dig ikke den databehandleraftale, som et advokatkontor skal bruge efter GDPR. Brug derfor ikke private konti til klientdokumenter.

Skal jeg fortælle klienten, at jeg bruger AI?

I Danmark er der ikke en særskilt lovregel om oplysningspligt som i Italien (artikel 13 i lov 132/2025), men både Advokatsamfundet og CCBE anbefaler, at du kan redegøre åbent over for klienten for, hvordan AI bruges i rådgivningen.